lørdag 8. mars 2008

Indvandrerkvinder trodser arrangerede ægteskaber

"Der bliver stadig flere unge indvandrerkvinder, som ikke vil gifte sig med den mand, som deres forældre giver dem besked på at gifte sig med, skriver Kristeligt Dagblad. Udviklingen kan ses hos Landsorganisationen af Kvindekrisedentre (LOKK), hvor man sidste år modtog 350 henvendelser fra kvinder, der søgte hjælp til at undgå et arrangeret ægteskab. I 2006 var det tilsvarende tal på 200.
"Det er en voldsom stigning, men det er ikke vores indtryk, at udviklingen skyldes et større pres fra forældrene. Der er tværtimod tale om, at de unge etniske kvinder er blevet opmærksomme på deres rettigheder og muligheder og ikke længere vil indordne sig under forældrenes krav," siger Anne Mau, der er sekretariatsleder i LOKK, til Kristeligt Dagblad.

[...]

"Debatten om 24-års-reglen har haft stor betydning. Den er blevet diskuteret intenst i alle indvandrermiljøer, og det har oplyst mange unge kvinder og udstyret dem med juridiske argumenter mod de arrangerede ægteskaber," siger Esma Birdi.
Hun fortæller samtidig, at en stor del af de unge også er begyndt at henvise til tolkninger af Koranen, der viser, at tvangsægteskaber slet ikke er tilladt ifølge den islamiske tro."

180grader.dk, 8. mar 2008

1 kommentar:

Anonym sa...

behovet for at se:)